Moms

Momsen i Danmark er 25%.  Udgangspunktet er, at når du sælger en vare eller ydelse som ikke er momsfritaget, skal der lægges 25% oveni .  Beløbet er en merværdiafgift, og pengene skal afregnes til SKAT. Inden beløbet afregnes, kan du trække momsen af de varer og ydelser, som du har købt vedrørende det momspligtige salg fra.

Salgsmoms kaldes nogle gange udgående moms.  Salgsmomsen er det momsbeløb, der bliver beregnet af dine salg.

Købsmomsen kaldes tilsvarende indgående moms.  Købsmomsen er det beløb, du beregner af de køb, du har, som vedrører dit momspligtige salg, hvis der ellers var moms på den vare eller ydelse, du købte.

Hvis du har købt varer for 600 kr. og solgt den videre for 1.000 kr., ser momsberegningen sådan ud:

Salg: 1.000 kr.
Virksomhedens indtægt: 800 kr. Salgsmoms: 200 kr.

Køb: 600 kr.
Virksomhedens udgift: 480 kr. Købsmoms: 120 kr.

Moms, der skal afregnes = salgsmoms – købsmoms = 200 – 120 kr. = 80 kr.

Hvis du regner på tallene, kan du se, at momsbeløbet er 25% af virksomhedens indtægter og udgifter .  Men 20% af det samlede salg eller køb.  Det vil sige, at når du ser på priser inklusive moms, skal du beregne 20%, for at finde momsen.

Nystartede virksomheder afregner momsen kvartalsvis. Fristen er 2 måneder. Det vil sige, at momsen for 1. kvartal skal afregnes senest den 1. juni. Hvis momsfristerne ændrer sig, vil du få besked fra SKAT, når du er momsregistreret.

Der er særlige regler for køb og salg til udlandet, herunder Færøerne og Grønland.  Og man skelner mellem EU lande og lande uden for EU.  Hvis du køber varer fra udlandet til brug i din danske virksomhed og hvis varerne vedrører et momspligtigt salg, skal du som hovedregel ikke betale den udenlandske moms, men du skal lave en særlig momsberegning og -indberetning (som ikke gør din momsafregning højere eller lavere).

Du skal være opmærksom på, at der visse krav til bilagene, før man kan modregne en eventuel købsmoms i salgsmomsen: Hvis ikke momsbeløbet direkte fremgår af kvitteringen, er der ikke nogen moms at afløfte. I få tilfælde kan det være en fejl, men i mange tilfælde er det helt efter bogen: Der er en række udgifter, som ikke er momsbelagte, og dem kan man selvfølgelig ikke løfte momsen af. Det drejer sig for eksempel om porto, forsikringer og bankgebyrer. Der er også nogle udgifter, hvor der er moms på regningen, men hvor man alligevel ikke må tage købsmomsen med i momsangivelsen og få den retur. Det er f.eks. mad til personale, udgifter som har noget med personbefordring at gøre og udgifter, som ikke direkte vedrører den momspligtige aktivitet.

Vil du vide mere om moms? Prøv et webinar eller køb “Bogen om moms“.

Momsfritagede virksomheder

Listen over, hvilke ydelser, der er fritaget for at afregne moms, står i momslovens § 13. Den omfatter blandt andet:

  • Sundhedspleje
  • Social forsorg
  • Undervisning
  • Sport
  • Kultur
  • Kunst
  • Fast ejendom (delvist)
  • Forsikring
  • Finansielle aktiviteter
  • Spil
  • Persontransport
  • Bisættelser
  • Velgørende arrangementer

Hvis du skal drive virksomhed inden for et af de ovenstående områder, skal du tage kontakt til SKAT for at få nærmere vejledning og for at høre om reglerne for lønsumsafgift, som du muligvis er omfattet af. Lønsumsafgift er en procentdel af lønsummen + virksomhedens overskud, som de fleste momsfritagede virksomheder afregner til SKAT. Ofte er lønsumsafgiften en del mindre end momsbeløbet ville være, hvis virksomheden skulle afregne moms, så der er tale om en positiv særbehandling af disse brancher.

Videre til skat.